Tlf nr er 71967076 eller 61107725. Send gerne SMS. necdk.info@gmail.com

 YDELSER OG PRISER HOS

Vequna Denmark

Naturlig hovpleje

At udvikle din hest til at være en sund, stærk hest med en sund, stærk hov er målet med vores hovtrimning, som vi går meget op i. Sammen med den rådgivning, der også er en vigtig del af en sund hov, trimmer vi efter modellen ‘det naturlige trim’, som efterligner det slid hestene ville lave, hvis de levede i deres naturlige habitat. Vi har et indgående kendskab til strukturerne og balancen i hoven og via det naturlige trim stimuleres hoven til mere naturlig vækst og naturlige bevægelser.

Maria og Dorthe varetager begge hovplejen og har selvfølgelig erhvervsansvarsforsikring og deltager løbende i efteruddannelse, erfagrupper og kurser.

Vi hjælper hinanden ved sygdom og ferie så du ikke skal stå og vente i mange uger på at få din hest trimmet.

Priser, se nederst

 

 

Dyrlægeydelser og specialer (livsstilssygdomme)

Hos Vequna Denmark tager vi kampen op mod hestens livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme udgør størstedelen af de sygdomme, vi ser hos tamheste, fordi vi huser, fodrer og anvender hestene på uhensigtsmæssig vis. Derfor er rehabilitering og ændring af fodring og management med primær fokus på hestens biologiske behov også et must i vores udredning, diagnostik og behandling. 

Derved får du en bedre udnyttelse af evt. medicin, lavere medicinforbrug og en sundere og mere langtidsholdbar hest. På den måde vil vi gerne bidrage til at fremme hestenes sundhed og velfærd i fremtidens hestehold.

Vi har både mobil røntgen og kikkert og kan komme til dig i din stald. Vi kan også undersøge din hest ambulant på vores lokation ved Hadsten.

Vi tilbyder også gødningsprøver, blodprøver, konsultationer og vaccinationer. Vi har adgang til eget laboratorium hvor blodprøver kan testes samme dag. Desuden bruger vi snap test til undersøgelse af infektionstal hos din hest. Denne kan laves i stalden.

Gødningsprøver testes som udgangspunkt for store og små blodorm, bændelorm, spolorm, hage og trådorm. Derudover testes den for sand. 

Dyrlæge Dorthe Nyrup har stor erfaring med rehabilitering af heste i stisystemer, herunder særligt heste med hormonelle livstilssygdomme og forfangenhed. Vi yder derfor rådgivning især indenfor dette samt rådgivning vedr. fodring, vandrefolde, floksammensætning, stress og rehabilitering af heste med kroniske lidelser.

Priser, se nederst

 

Tandbehandling 

Vi tilbyder tandbehandling efter principperne i Neuromuscular Horse Dentistry.

Vi bruger fine små håndraspe og teknikker og arbejdsstillinger, der belaster hesten fysisk og mentalt mindst muligt. Det betyder mindre bedøvelse og ingen smerter i munden bagefter tandbehandlingen.

Skal munden undersøges nærmere, bruger vi en mundhulekikkert, så langvarig og overdreven brug af mundspærre undgås.

 Dyrlæge Dorthe Nyrup varetager tandplejen.

Priser, se nederst

Natural Equine Care

 Kurser og clinics, Learn By Vequna

Vi afholder jævnligt kurser og clinic´s inden for alle områder af Natural Horse Care og de fire grundpiller.  Se mere

Desuden har vi et program for alle hesteejere, der hedder ‘Tag pulsen på hestens sundhed’.

 

Forebyggelse i stedet for helbredelse med en tryg og fleksibel sundhedsordning

Med en sundhedsordning hos os kan din hest blive serviceret fra hoved til hov. Alt fra hovpleje til tandbehandling, vaccinationer, gødningsprøver, små konsultationer, sadeltilpasning mm. kan indgå i vores fleksible ordning.

Det særlige ved vores sundhedsordning er, at du kan vælge mellem forskellige pakker og sammensætte din ordning, så den passer til dig. 

  • AnbefalingEn sundhedsordning giver dig overblik over ‘hverdags-omkostningerne’, der følger med at have din hest.
  • Vi anbefaler dig også at tegne en sygeforsikring, så du undgår større, uforudsete udgifter i forbindelse med sygdom og tilskadekomst.

Ca. 2/3 af vores klienter kører på faste sundhedsordninger til stor glæde for dem og os, og ikke mindst for hestene. Ideen med sundhedsordningerne er nemlig forebyggelse istedet for helbredelse. Her har vi kun meget lidt damage control, men til gengæld rigtig meget fokus på langtsigtede strategier, der øget hestens sundhed og potentiale.

 

Rådgivningsaftale

Dyrlæge Dorthe Nyrup tilbyder sundhedsrådgivningsbesøg i hestebesætninger hvor der ønskes et nyt og anderledes syn på den generelle sundhed og forebyggende tiltag mod livstilssygdomme. Dorthe er specialiseret i håndtering af heste med foderbetinget livsstilsygdomme som EMS, PPID, forfangenhed osv.

I større hestebesætninger (private, hestepensioner, rideskoler, stutterier m.v.) kommer der ofte flere forskellige dyrlæger til de enkelte ejere og deres heste og det kan derfor være svært at have en rød tråd i den overordnede generelle sundhed og sygdomsforebyggelse på stedet.

Derfor tilbyder Vequna Denmark, som noget helt nyt, et overordnet sundhedsrådgivningskoncept i jeres besætning, hvor der fokuseres på alle hestene generelt, staldindretning, fodring, hovpleje, management, sygdomsraten m.v.

Besøget eller aftalen tager udgangspunkt i det naturlige hestehold og de positive resultater på hestens velfærd,, som vi ser i det naturlige hestehold.

Gødningsprøver, vacciner, konsultationer og andre dyrlægeydelser tilbydes også som en del af besøget/rådgivningsaftalen.

Et rådgivningsbesøg sammensættes sammen med dig/Jer og kan bl.a. omfatte:

  • gennemgang af stalde og folde
  • gennemgang af de enkelte heste og deres problematikker (hvis der er nogle)
  • evt. blodprøvetagning og gødningsprøver på relevante heste
  • gennemgang af fodring, både tilskud, kraft og struktur
  • fastsættelse af evt.problematikker på stedet
  • fastsættelse af målsætning(er) for forbedring af sundheden på stedet
  • udarbejdelse af rapport og handlingsplan til brug for ejere, ansatte, dyrlæger og trimmere/smede og andre relevante personer, der har sin gang på stedet

Der vil ofte laves 1-2 opfølgende besøg igennem ½-1 år efter første besøg.

Priser, se nederst

 

Sundhedspakker og Priser

Sundhedspakker Vequna Denmark: Skriv og spørg om pris

Ydelser Vequna Denmark 

Alle priser er gældende pr. 1.december 2022 og er inkl moms men ex medicin og ex kørsel
Konsultation 787,50
Kontrol 590,75
Vaccination ex vaccine 718,75
Vaccination 2. og flg heste ex vaccine 393,75
Forsikringsattest inkl bøjeprøve 1250
Besigtigelse og mærkning inkl chip 875
Aflivning hest ex medicin 1181,25
Hovtrimning* 525

Ydelser tandbehandlinger

Bedøvelse i forbindelse med anden behandling ex medicin 393,75
Tandbehandling og mundhuleundersøgelse med lys og spejl samt alm korrektion ex bedøvelse 918,75

Fuld tandpakke

Mundhuleundersøgelse med kikkert/kamera samt almindelig tandkorrektion

Inkl bedøvelse

2150
Tillæg for komplicerede korrektioner, rensning af foderlommer mv. 525
Mundhulerøntgen i forbindelse med ovenstående kun på klinik 1575
Tandkirurgi kun på klinik Få tilbud

Laboratorieydelser

Gødningsprøve alm orm + sand 137,50
Larvedyrkning 197

Blodprøve i forbindelse med anden behandling, alm organprofil samt blodtælling

Inkl udtagning, vurdering og svar

1710

Blodprøve i forbindelse med anden behandling, sporstoffer og vitaminer

Inkl udtagning, forsendelse, vurdering og svar

1976,25 15
Blodprøve infektionstal (SAA) snaptest 926,75

Særlige ydelser

Røntgen 4 billeder udkørende inkl sedation 2412,50
Røntgen 4 billeder på klinik 2018,75
Røntgen flg billeder pr billede 393,75
Endoskopi mave udkørende inkl sedation  2806,25
Endoskopi mave på klinik inkl sedation ex boks 1861,25
Endoskopi luftveje inkl sedation ex skylleprøve udkørende 2018,75
Endoskopi luftveje inkl sedation ex skylleprøve på klinik ex boks 1231,25
Skylleprøver (BAL, TW) Nedre og øvre luftveje, laboratorieundersøgelse og vurdering som tillæg til ovenstående 2598,75

Hormonblodprøve uden konsultation

Udtagning og test for EMS og PPID samt vurdering og svar

2177,50

* Hovtrimning: Ved 4 eller flere heste på samme adresse gives 10 % rabat på hovtrimmer honorar. Desuden får alle hovkunder 10 % rabat på dyrlægeydelser. Dette kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

** På visse tidspunkter af året kan laboratorieudgiften til PPID testen være gratis (typisk September-Oktober). Er dette tilfældet kan der trækkes 688,75 kr fra den samlede pris